...med anmeldelser af albums og koncerter, artikler, nyheder og diskussion/debat om musik.
Login
Anmeldelse, læst 2452 gange |
Skrevet af Hr. Vahl d. 26/8-08 20:28 |
Phospheen (Danmark)koncert den 22/8-2008, ![]() |
|

Stikord: Passioneret progressiv stonermetal fra Danmark.
Phospheen fik med deres debutkoncert med ét banket godt og grundigt på plads, at enkelte steder i Danmark spiller folk stadig hardrock/metal med en ærlig og passioneret tilgang. Det er betryggende for den danske rockscene, at man stadig kan gå til en koncert, hvor det ikke at være langhåret, sveddryppende og godt i gang med den 12. fadøl i den grad føles forkert eller nærmest syndigt. Denne fredag aften var det nemlig langt fra, som at stå plastic-rock-retro-land, og ønske at musikerne var blevet hjemme og spillet GuitarHero for sig selv, i et pengeskab, bag en masse låse…
Phospheen fik med et imponerende hårdtslående riff åbnet op for en sand tour de force af rå stonermetal, men med en progressiv finesse, der øgede koncertens niveau betydeligt. De greb hurtigt fat om publikum, som et amerikansk wrestlinggreb og holdt stædigt fast, mens tunge breakdowns tæskede soniske kæberaslere ud til højre og venstre. En række beskidte psykedeliske mellemstykker, der osede af The Palm Desert Scene og en god portion progressiv metal, som Tool kunne have gjort det, imponerede, og viste at Phospheen havde flere kort på hånden end som så. Særligt var der en højspændt elektrisk undergangsstemning, når frontsangeren på trods af knap så strålende lydforhold, som en anden St. Vitus-forsanger, understregede at lyden af 70’er-doom stadig er aktuel, og kan komme langt ud over scenekanten, med den rette stemme og karisma.
Til trods for alt dette faldt energiniveauet dog af og til markant, og en enkelt eller to kompositioner, kunne vel nok have manglet en ekstra kritisk gennemgang i øvelokalet. Publikum fik ved disse kærkomne rastepladser chancen for en ekstra omgang i baren, inden Phospheen satte rocktrucken i gear igen.
Phospheen skal ind til videre høres live, men mon de ikke disker op med en demo eller en EP snarligt? I mellemtiden: Velkommen til rækken af bands, der formår at rocke og rulle, uden at famle og fumle efter andres taktstok.
Relaterede bands: St. Vitus, Tool, Grand Magus, The Sword, Led Zeppelin, Sleep, Eternal Elysium, Dozer, Fu Manchu, Black Sabbath, Blue Cheer, Kyuss, Witch, Down, King Crimson, Milligram, Witchfinder General.
Kommentarer:
[ kontakt | manifest | alle albums | alle koncerter | artikler | nyheder | diskussion/debat]
Aktuelt...
Nyhed 7/11-08 kl.13:51
Radiohead goes jazz. Fem jazzmusikere og -grupper har kastet ...
Nyhed 3/11-08 kl.22:54
Alle anmeldelser nu gendannet. Midt i september blev over 90 anmeldelse...
...flere nyheder.
Album, anmeldt 12/4.
Client: Command (2009).
Tilfældigt valgt album,
anmeldt 17/2-06.
Raunchy: Death Pop Romance (2006).
...flere albums.
Nyere debatindlæg
17/6-09 kl.11:32.
SV(1): Anbefalinger til Roskil. I går blev spilleplanen offentliggjort...
20/4-09 kl.12:36.
T-shirts, merchandise, . ******************************
Se ...
19/4-09 kl.13:42.
SV(2): Gasolin/kim larsen This. Okay, nej det er ikke lige den udgave,...