..:: www.lydhoer.dk ::..

Two Gallants (USA) koncert den 25/11-2006, Moby Dick, Madrid, kl.22:00.

Stikord: Trommetornado, guldgraverpunk, smerte.

Ikke langt fra Real Madrids hjemmebane, Bernabéu, en lidt mørk novemberaften med støvregn på spillestedet Moby Dick, er deres ærbødigt udsendte i godt selskab med først Erik Bakman og siden Two Gallants fra San Fransisco.

Spillestedet Moby Dick har en stor grim hval ved siden af et kvart rødt-hvidt fyrtårn på scenens bagvæg. Stedet er ikke særlig stort, alá Rust, men er allerede godt fyldt da aftenens opvarmning går på. Fuldskæggede Eric Bachman iført sixpence er denne aften i selvskab med to unge kvinder, der betjener henholdsvis (et diskret) keyboard og cello. Bachman himself fører en akustisk guitar og ikke sjældent tillige en mundharmonika. Det er fint nedbarberet og meget poetisk og giver en smuk start på aftenen.

Two Gallants er to små tynde, alvorlige fyre fra San Fransisco, de spiller en sær art desillusioneret guldgraverpunk eller vred sømandscountry – genren kaldes vist no depression. Den ene Gallant, Tyson Vogel, der har langt tyndt slasket hår, er manden bag trommerne, og de får sædvanligvis en helt urimelig, dejlig gang tæv, så man må frydes. Den anden Gallant, Adam Stephens, der har et halvkort lyst hår, er vokalist og guitarist. Han spiller en herlig stor dybrød bluesguitar med udskærringer og en herlig fyldig lyd. Når det hører sig til finder han også, som Bachman, mundharmonikaen frem. Two Gallants har et overvejende energifyldt udtryk med mange temposkift. I de hurtige passager næsten råber vokalisten ordene ud, mens trommerne tæskes som i den ondeste tornado. Av, hvor gør det godt! Og så kan der komme et 'break' uden trommespil, som så brydes af et enkelt knaldhårdt slag på lilletrommen, så man ikke kan undgå at blinke, et par spredte slag mere, og så tilbage til tornadotromningen. Den lille magre trommeslager sidder svagt bøjet over tønderne i den stille passage med slaskehåret ned foran ansigtet, for så at vippe tilbage og så med fuld kraft frem igen og så pisker armene op og ned helt tæt forbi hovedet, så håret flyver til siden. Det er så fedt! Den ligeså tynde vokalist svarer igen med imponerende fyldigt guitarspil og et alvorligt ansigt, der bliver næsten helt rødt når de meste intense passager råbes ud. Det er sgu' noget, de mener det pis her. Der er ikke for sjov. Og man er med – hele vejen.

Sangene kredser om temaer som ulykkelig kærlighed (ja mest det, faktisk), den uretfærdige slags som man kan blive vred over, dødsdruk (pga. førnævnte), fængselsophold og racehad i USA. Og tro ikke at fornøjelsen er begrænset til hurtigt trommespil og voldsomme vokaludbrud – det er skam sange med bid, sange der vedkommer. Stephens er formidabel til at formidle den særlige (lidt vrede) desillusion, der følger efter for mange håbløse, ulykkelige forelskelser. Og man føler virkelig smerten, når han synger Nothing to You eller My Madonna.

Vi fik alle de store (op-tempo) sange som Las Cruces Jail, Steady Rollin' (som for alvor åbnede ballet), Long Sommer Sun, My Madonna og til sidst Nothin' to You inden en lang pause. Da publikum efter lang tids klappen næsten havde opgivet at se aftenens helte igen, dukkede de endeligt op og afsluttede en fornøjelig aften med Waves of Grain. Tak for det. Vi glæder os til næste gang.

Kommentarer:

[ Kommentar #3 skrevet af jesper den 2/2-2007 10:10]

Tak til jer begge for de pæne ord. @Signe Beklager at jeg overså spm med deres bagkatalog. Deres første album hedder The Throes og er bestemt også værd at kigge på. Generelt synes jeg, at begge er fede, men det er for alvor til koncerterne at musikken kommer til dens ret. @Søren Angående genrebetegnelser kunne man nok også godt give dem et lo-fi-prædikat uden at fornærme nogen. De to herrer lægger en del ære i at ramme lidt skævt og lyde skramlet. Det er fedt. Og så kan vi bare vente til de kigger forbi lille DK igen...

[ Kommentar #0 skrevet af jesper den 26/11-2006 21:22]

Koncert med Two Gallants, Moby Dick, Madrid, d. 25/11-2006 "Ikke langt fra Real Madrids hjemmebane, Bernabéu, en lidt mørk novemberaften med støvregn på spillestedet Moby Dick, er deres ærbødigt udsendte i godt selskab med først Erik Bakman og siden Two Gallants fra San Fransisco. Spillestedet Moby Dick har en ..." Læs den fulde anmeldelse her.

[ Kommentar #1 skrevet af signe den 27/11-2006 13:49]

Hej Jesper! Lyder lidt for fedt...de herrer var jo i KBH for ikke så længe siden, har hørt at det skulle have været super der også. Hvordan ser deres bagkatalog egentlig ud? Og så tak for en levende anmeldelse, som får det hele med!

Skriv ny kommentar

Flere koncerter...

[ kontakt | manifest | alle albums | alle koncerter | artikler | nyheder | diskussion/debat]